Introduktion til Tariqa Tijaniyya

Forsiden > Artikler > Doktriner > Introduktion til Tariqa Tijaniyya

Det betyder Shaykh Ahmad al-Tijanis (radiya Allahu ‘anhu) kald til Profetens (salla Allahu ‘alayhi wa sallam) vej. Dette kald påbyder muslimerne at lytte til Profetens (salla Allahu ‘alayhi wa sallam) vej, ved at holde fast ved tre artikler, uden hvilken islamisk praksis aldrig kan blive ordentligt etableret. Disse tre artikler er: 

  1. Istighfar: At søge tilgivelse fra Allah, fra vores synder (astaghfiru-Llah)
  2.  

  3. Salat ‘ala al-Nabiyy: At sende bønner (Salat) over vores elskede Profet (salla Allahu ‘alayhi wa sallam)
  4.  

  5. DhikruLlah: At ihukomme Allah (subhanahu wa ta’ala) – (la ilaha ill-Allah). (Der er ingen guddom, undtagen Allah).

Denne praksis med disse tre artikler er blevet fremhævet i Qur’anen og Hadith, som forklaret nedenfor: 

1. Istighfar
At søge tilgivelse fra Allah.

I Qur’anen befaler Allah:                      

“Og bed om Hans tilgivelse, for han er visselig altid tilgivende.” 
(OQM, Sura al-Nasr, 110:3)

Vedrørende ovennævnte befaling, sagde de troendes moder, ‘Aisha (radiya Allahu ‘anha) at Profeten (salla Allahu ‘alayhi wa sallam) aldrig udførte bøn, efter dette vers blev åbenbaret, uden at sige:

“Min Herre, jeg glorificerer og lovpriser dig, O Allah tilgiv mig.” 

Allah sagde også i Qur’anen:
               

“Og dem, som, når de begår skammelige handlinger og synder mod sig selv, 
 og så husker Allah hurtigt beder om tilgivelse for deres synder – Og hvem kan 
 tilgive synder, undtagen Allah? Og efter dette ikke stædigt fortsætter
(disse) deres handlinger bevidst.”
(OQM, Sura Al ‘Imran, 3:135)

              
Allah (subhanahu wa ta’ala) gav glade tidender til Profeten (salla Allahu ‘alayhi wa sallam) i Qur’anen:
               

“Vi har sandelig skænket dig (O Profet) en åbenbar sejr, sådan at Allah kan 
tilgive dine fejltagelser, de fortidige og de fremtidige og og fuldende sin nåde over dig og lede dig ad den rette vej.” (OQM, Sura al-Fath, 48:1-2)

Ovenstående redegørelse fra Allah, er nok til at Profeten (salla Allahu ‘alayhi wa sallam) ingen tilgivelse behøver. Han har erklæret, i en autentisk beretning: 

“Jeg søger tilgivelse fra Allah halvfjerds gange om dagen.” (al-Bukhari)

og i en anden autentisk version af hadithen, nævnes hundrede gange. 

Profeten (salla Allahu ‘alayhi wa sallam) har også sagt:

“Din sygdom er din synd og dens mulighed at altid søge tilgivelse.” 

Allah har sagt i Qur’anen:

“Men Allah ville ikke straffe dem, så længe du (O Muhammad) var blandt dem, og Allah ville ikke straffe dem, når de bad om tilgivelse.” (OQM, Sura al-Anfal, 8:33)

Ovenstående vers viser, at det muslimske samfund har garanti for sikkerhed fra Allahs vrede på to måder. Den ene er, hvis Profeten (salla Allahu ‘alayhi wa sallam) er i deres midte, og den anden er, hvis de konstant søger tilgivelse. Hvis vi så ser nøje på sagen, så er kun den anden mulighed åben for det muslimske samfund i vores tid. I en hellig beretning (hadith qudsi – en hadith, hvori Profeten (salla Allahu ‘alayhi wa sallam) citerer Allah, men som ikke er en del af Qur’anen), siger Allah (subhanahu wa ta’ala):

“I begår hele tiden synder, men jeg tilgiver alle synder.”

Da ingen er ufejlbarlige, undtagen Allah (subhanahu wa ta’ala) og Hans Sendebud (salla Allahu ‘alayhi wa sallam), så bekræftede Shaykh Ahmad al-Tijani den første artikel, som han kalder til, som en del af Profetens (salla Allahu ‘alayhi wa sallam) vej, nemlig at det muslimerne skulle vende tilbage til Allah, ved at indse deres forkerte gerninger og søge tilgivelse med formlen “astaghfiruLlah“. Dette er den første ting Shaykhen indskærpede for Tariqa Tijaniyyas disciple (muridun). 

2. Salat ‘ala al-Nabiyy
Dette er den anden artikel i Tariqaen og dens betydning er, at sende bønner/velsignelser (Salat) over den elskede Profet (salla Allahu ‘alayhi wa sallam). Enhver, der bruger sin forstand godt, ved at Profeten (salla Allahu ‘alayhi wa sallam) ikke brug for vores bønner overhovedet, for Allah (subhanahu wa ta’ala) har fuldendt Sine velsignelser på ham og gjorde ham til en barmhjertighed for universet. Allah siger i Qur’anen:        

“Og din Herre vil visselig give dig (i overflod), så du vil være fuldt tilfreds.”
(OQM, Sura al-Duha, 93:5)

Et andet sted i Qur’anen:

“Og (for at han kan) skal fuldende Sin nåde over dig og lede dig ad den rette vej.”
(OQM, Sura al-Fath, 48:2)

Et andet sted også i Qur’anen siger Allah (subhanahu wa ta’ala) også: 
 

“I dag har jeg fuldkommengjort min religion (dîn) for jeg og fuldendt Min nåde over jer og er tilfreds med Islam for jer, som jeres religion.” (OQM, Sura al-Ma’ida, 5:3)

Ud over disse, sagde Profeten (salla Allahu ‘alayhi wa sallam) selv:

“Jeg er distributøren, mens Allah er Den, som giver.”

Overvejer vi ovennævnte vers, finder vi, at ikke blot har Profeten (salla Allahu ‘alayhi wa sallam) erhvervet enhver favorisering fra Allah, men også en hver anden fordel, der skyldes en anden skabelse passerer gennem ham til distribution. Hvad kan man så spørge om han der distribuerer? Hvorfor sender vi bønner over Profeten (salla Allahu ‘alayhi wa sallam)? Vi gør det kun for at opfylde Allahs (subhanahu wa ta’ala) forventninger. Det er ligesom en fattig stakkel, som besøger kongen med en gave i form af et lille stykke brød, for at tiltrække den sympati og kærlighed fra kongen, og dermed multiplicere hans tilfredshed. Kongens gave til gengæld er altid langt bedre end den fattiges værdiløse gave.

Profeten (salla Allahu ‘alayhi wa sallam) sagde:

“Enhver, som sender en Salat (bøn) på mig, så sender Allah (subhanahu wa ta’ala) ti over ham. Når han sender ti over mig, så sender Allah (subhanahu wa ta’ala) hundrede over ham. Når han sender hundrede over mig, så sender Allah (subhanahu wa ta’ala) tusind over ham, og hvis han sender tusind over mig, skal han stå skulder ved skulder med mig ved paradisets port.”

I en anden beretning:

“Der vil være ham skrevet sikkerhed fra hykleri, sikkerhed fra helvedesilden og sikkerhed fra straf.”

Hvem kender værdien af en Salat, sendt af Allah, for ikke at nævne ti eller hundrede eller endda tusind! 

At forsøge at vurdere værdien af Allahs handlinger i forhold til værdien af Hans tjeneres, er noget der kan gøre en svimmel.

Højt hævet i Sin Herlighed være Allah, der adskiller sig fra sine skabninger i enhver henseende, essens, natur og handling. Her ligger således hemmeligheden og selve hjørnestenen i at sende Salat (bøn) på Profeten (salla Allahu ‘alayhi wa sallam).

En Salat sendt af Allah (subhanahu wa ta’ala) er mere end nok til at gøre Helvedesilden til en frossen is.
 
Salat på Profeten (salla Allahu ‘alayhi wa sallam)? Sikke en smuk gerning!

Allah siger i Qur’anen (33:56) 

“Allah og Hans engle sender sandelig velsignelser over Profeten, O I troende, send (også I) velsignelser over ham og hils på ham med fredshilsenen.” (OQM, Sura al-Ahzab, 33:56)

Den anden artikel i Tariqa Tijaniyya er derfor et arbejde, hvor Allah (subhanahu wa ta’ala) og Hans engle deltager. Og for en fattig Allahs tjener, gør det jo det til en fuldendt affære.

3. Dhikr: La ilaha ill-Allah
Denne tredje artikel, som Shaykh Ahmad al-Tijani anvender i at kalde folk til Allahs vej er Dhikr. Dette betyder at ihukomme Allah og Hans Absolutte Eksistens dag og nat ved at sige: “La ilaha ill-Allah”.
Allah (subhanahu wa ta’ala) siger i Qur’anen:

“Ihukom derfor Mig, så vil Jeg ihukommer jer, og vær taknemmelige mod Mig og vær ikke vantro.”
(OQM, Sura al-Baqara, 2:152)

Dhikr er den eneste form for tilbedelse, der hverken er begrænset i mængden, sted eller tidspunkt. 
For eksempel er det forbudt at faste på Eid-dagen. Det er forbudt at bede på det præcise tidspunkt for solopgang og solnedgang og for kvinder under menses. Recitation af Qur’anen er ikke tilladt under bønnen i ruku’ (bukning) og sujud (knælen med ansigtet mod jorden). Ligeledes er Zakat og Hajj begrænset til hhv. et beløb og en specifik tid af året. Med hensyn til Dhikr, så siger Allah (subhanahu wa ta’ala) i Qur’anen:

“Og ihukom Allah meget, for at I må blive succesrige.”
(OQM, Sura al-Jumu’a, 62:10)

I ovenstående, ordinerede Allah (subhanahu wa ta’ala) os til at gøre en masse Dhikr. Hvad der er meget i øjnene på de fattige er afgjort lidt for de rige. Hvad forstår vi så, når Allah (subhanahu wa ta’ala) siger en ”meget”`? Således er det minimum, som vi kan gøre for at i det mindste komme tæt på “meget“ ifølge Allah (subhanahu wa ta’ala), er at huske ham dag og nat, hele dagen lang og hele vores liv. Det er grunden til Allah den Højeste beskriver menneskets intellekt i Qur’anen (3:191) 
“De, der ihukommer Allah (gør Dhikr), stående og siddende og (liggende) på deres sider…” (OQM, Sura Al ‘Imran, 3: 191)

Den bedste af alle de troende og af hele menneskeheden (Profeten Muhammad – salla Allahu ‘alayhi wa sallam), har eksemplificeret denne handling, som blev berettet af hans elskede kone i en hadith:

“Sådan var Profeten (salla Allahu ‘alayhi wa sallam), der plejede at huske Allah (Dhikr) gennem hele livet.”

Profeten (salla Allahu ‘alayhi wa sallam) har erklæret i en god hadith, berettet af Anas (radiya Allahu ‘anhu):

“For mig at ihukomme Allah, ved at gøre Dhikr med en gruppe mennesker, efter den tidlige morgenbøn (Fajr) indtil solopgangen, er mere elsket hos mig, end hele verden og alt dens indhold. Og for mig at ihukomme Allah, ved at gøre Dhikr med en gruppe mennesker, efter den tidlige morgenbøn (Fajr) efter eftermiddagsbønnen (‘Asr) indtil solnedgangen, er mere elsket hos mig, end hele verden og alt dens indhold.”

Allah har også advaret om at vi ikke skal være blandt dem, der glemmer Allah, som det kan læses i Qur’anen:

“Og vær ikke som dem, der glemte Allah, så Han lod dem glemme deres egne sjæle. Det er sådanne, som er oprørerne.”
(OQM, Sura al-Hashr, 59:19)

Således er det kun en hykler (munafiq) og oprører (fasiq), som glemmer Allah, og i dette tilfælde glemmer Allah også dem (oversætteren: i overført betydning, da Han er Alvidende). På grund af deres glemsomhed, er det fordømmelse efter fordømmelse for dem, dag ind og dag ud i denne verden. I det hinsides (efterlivet) vil deres rette plads være helvede. Må Allah (subhanahu wa ta’ala) redde os fra dette (amin).

Men hvis du husker Allah, så husker Allah dig. Hvilket betyder at Han vil hjælpe dig, assistere dig og give dig sejr i både dine åndelige og verdslige anliggende
Der er mange måder at ihukomme Allah på, men den bedste måde er den som Shaykh Ahmad al-Tijani har pålagt i at kalde muslimerne til Profetens (salla Allahu ‘alayhi wa sallam) vej. Profeten (salla Allahu ‘alayhi wa sallam) sagde selv:

“Det bedste som er blevet sagt af mig selv og de forgående Profeter før mig, er ‘La ilaha ill-Allah’(der er ingen guddom, undtagen Allah).

I en hellig beretning (hadith qudsi), sagde Allah (subhanahu wa ta’ala) til Profeten (salla Allahu ‘alayhi wa sallam):

“La ilaha ill-Allah er min fæstning (beskyttelse) og enhver, der træder ind i min fæstning er reddet fra min straf.”

Det er derfor afskyeligt og ulækkert for en muslim at råde en med-muslim til ikke at sige “la ilaha ill-Allah”. Således er en tariqa (sufi-orden), som råder muslimer til at praktisere dette, blot ved at sætte dem på Profetens (salla Allahu ‘alayhi wa sallam) vej og ved at lede dem til adlydelse til Allah (subhanahu wa ta’ala).

Tariqa Tijaniyya er et ocean af juveler og skattekiste af tilfredsstillelse, som sætter muslimerne på Profetens (salla Allahu ‘alayhi wa sallam) vej. Først ved at rense dem for deres dårlige handlinger, ved at bruge Istighfar, så ved at udstyre dem med kærlighed til Skaberen, ved at sende Salat over Profeten (salla Allahu ‘alayhi wa sallam) og endelig ved føre dem ind i paradiset, ved Dhikr (ihukommelse) af la ilaha ill-Allah. Profeten (salla Allahu ‘alayhi wa sallam) har sagt i en hadith berettet af Ibn Hanbal:
“Ordet ‘la ilaha ill-Allah’ efterlader ingen synd og der er ingen bedre handling end (at ytre) det.”
I en autentisk beretning, berettet af al-Baraz fra Abu Sa’id:

“Den som siger ‘la ilaha ill-Allah’ oprigtigt, trådte ind i paradiset.”

Bemærk at den ovenstående hadith er ”trådte ind” i datid, hvilket betyder at personen allerede er i paradiset. Hvad så med en disciple (murid) i Tariqa Tijaniyya, som siger dette mindst tre hundrede gange om dagen?

De tre ovennævnte artikler er det som udgør Tijaniyyas litanier (Wird eller grundlæggende Dhikr). Men fjender af Islam har påstået at Tariqa Tijaniyya nævner deres lederes navne i deres litanier eller læser Salat al-Fatihi på andre personer end Profeten (salla Allahu ‘alayhi wa sallam). Dette er kalkulerede løgne og onde planer mod Islam og dens fornyere. For der er ingen autentisk Sufi-orden, som nævner navne på Shaykher i litanier. Shaykh Ahmad al-Tijani (radiya Allahu ‘anhu) er i særdeleshed en meget gudfrygtig Islamisk fornyer (mujaddid) og barnebarn (efterkommer) af Profeten (salla Allahu ‘alayhi wa sallam) som kaldte muslimerne til Profetens (salla Allahu ‘alayhi wa sallam) vej, ved at pålægge dem de førnævnte Tariqa-artikler.

Denne indsats af Shaykhen, for at redde det islamiske samfund fra den evige plyndrens dysterhed, et produkt af glemsomhed. De som lytter til dette kald, hans elever, blev kendt som og kaldt for Tijaniyya (opkaldt efter ham), ligesom andre Sufi-ordner. Qadiriyya blev foreksempel opkaldt efter Imam ‘Abdul-Qadir al-Jilani (radiya Allahu ‘anhu) og Shadhiliyya efter Imam Abul Hasan al-Shadhili, alle sammen Profetens (salla Allahu ‘alayhi wa sallam) børnebørn (efterkommere).

Tariqaerne er hverken sekter eller skoleretninger (madhahib). Hvis de ovennævnte artikler er basis for at kalde Tariqa Tijaniyya en sekt – så kunne man spørge, en sekt af hvad? Hvis det er en sekt af at søge tilgivelse fra Allah, sende velsignelser (Salat) over Profeten (salla Allahu ‘alayhi wa sallam) og af at proklamere al-kalima ‘la ilaha ill-Allah’, så kan man ikke undgå at undre sig over, hvilken sekt kritikerne kommer fra, og man undres over, hvad Islam er, andet end dette.

Shaykh Ahmad al-Tijani blev selv spurgt engang om falske udtalelser ville blive tilskrevet ham, efter hans død. Han svarede: “ja”. Og til dette svar blev han spurgt: “Hvad er udvejen?” Han bemærkede så: “Hvis du hører noget blive tilskrevet mig, så vej det på Shari’aens vægtskål. Hvis det stemmer overens med Shari’a, så accepter det, og hvis ikke, så afvis det.”

Desværre, så bedømmer folk Tijaniyya nu om dage, uden hverken en vægtskål eller viden om, hvordan man vejer. Derfor kommer de med konklusioner, som er baseret på deres påfund og luner, i stedet for på Qur’anen og Shari’aen. Allah (subhanahu wa ta’ala) siger i Qur’anen:

“Og hvem er mere vildfaren en den, der følger sit begær (hawa’), uden retledning fra Allah?”
(OQM, Sura al-Qasas, 28:50)

På samme måde er den enestående elev af Shaykh Ahmad al-Tijani, i skikkelse af forfatteren (af Ruh al-Adab), Shaykh Ibrahim ‘Abdullahi Niasse fra Kaolack (i Senegal) et ekko af dette kald og han rådede sine følgere til at opretholde Shari’aen og Profetens (salla Allahu ‘alayhi wa sallam) Sunna. Udførelsen af alt som Tariqaen har pålagt (dens følgere) er beordret af Allah (subhanahu wa ta’ala). Således er Tariqaen baseret på Qur’anen og Sunnaen. Tariqaens folk er sande følgere af Qur’anen og Sunnaen.

(Taget fra Imam Hassan Cissés (rahmatuLlahi ‘alayhi) kommentar til Shaykh al-Islam Ibrahim Niasses ‘Ruh al-Adab’)

Dette indlæg blev udgivet i Artikler. Bogmærk permalinket.